Brøndby fik revanche i derby-drama

Foto: Shutterstock

Brøndby IF tørnede sammen med ærkerivalerne FC København søndag den 24. oktober. Hjemmeholdet vandt 2-1 på mål af Morten Frendrup og Andreas Maxsø.

Forventningerne til derby-mødet mellem Brøndby IF og FC København er altid høje både blandt klubbernes fans samt de neutrale tilskuere.

Der var helt sikkert mange fans, der havde været inde for oddse hos deres førende betting sted inden lokalopgøret skulle fløjtes i gang.

Søndagens møde mellem parterne levede op til forventningerne.

Brøndby skulle forsøge at rejse sig ovenpå det sidste møde, hvor de led et 4-2-nederlag til FC København i Parken, mens FCK skulle bestræbe sig på at hente klubbens første sejr efter to ligakampe uden tre point.

Fansene gjorde deres for at bringe stemning til opgøret, og det kammede over allerede efter godt to minutters spil, grundet at røgen fra fyrværkeri gjorde det svært at orientere sig.

Efter nogle minutters spilstop blev spillet genoptaget, og kampen bølgede fra starten med chancer i begge ender.

FCK’s keeper Kamil Grabara var tæt på at give Brøndby en tidlig julegave, da han foretog en fejlaflevering, som endte hos Anis Slimane, men han var for tung i optrækket og udnyttede ikke gaven.

Herefter havde gæsterne en god mulighed, da bolden blev sendt ind i feltet, hvorefter den røg videre over til Pep Biel. Han sendte den tilbage ind foran mål, men indlægget lå for langt fra Jonas Wind, der ellers stod i en fri position.

Brøndbys taktik var tydelig at benytte sig af opstillinger, og sådant et fik de fuld valuta for efter 23 minutter.

Kevin Mensah opsnappede en aflevering fra FCK’s Isak Johannesson, løb frem og afleverede til Mikael Uhre, som løb til venstre for feltet.

Han sendte bolden ind i feltet, hvor Morten Frendrup kom løbende og satte indersiden på, hvor han sparkede bolden op i nærmeste målhjørne til 1-0.

Herfra var Brøndby mere på bolden, men uden at true for alvor. FCK fik bedre kontrol hen mod første halvlegs afslutning, men der blev ikke scoret mere i første halvleg.

Anden halvleg bød på masser af drama

Til anden halvlegs start var Rasmus Højlund blevet indskiftet i stedet for William Bøving, mens Jonas Wind blev rykket op på toppen.

Kort inde i anden halvleg fik FCK bolden i nettet, da Jens Stage scorede, men desværre for holdet og fansene, så blev målet annulleret, fordi Stage var offside.

Herfra fulgte to næsten identiske situationer i modsatte ende. Kamil Grabara nedlagde Mikael Uhre to gange i feltet. Første gang var det rent, men anden gang var Grabara for ivrig og nedlagde Uhre, hvorefter dommeren pegede på pletten.

Hjemmeholdets anfører Andreas Maxsø skulle tage straffesparket. Han sendte bolden midt i målet, og Grabara, der hoppede til venstre for ham selv var tæt på at få tåspidserne på bolden, men han måtte se bolden ryge i rosen for anden gang i kampen.

FCK opgav dog ikke håbet. Syv minutter senere fik de reduceret ved Jonas Wind.

Pep Biel sendte en lang bold frem mod Wind, der elegant tog bolden ned i feltet. Han lavede en klassisk skudfinte, der sendte Maxsø væk, så han helt fri kunne udplacere Thomas Mikkelsen i målet.

Efter 73 minutters spil var Brøndby tæt på at øge føringen til 3-1 ved Hedlund på et frispark, men Grabara kom ud i fuld længde og snuppede afslutningen.

Mod kampens afslutning var Kevin Diks tæt på at score i eget net, men hans clearing røg over målet til stor lettelse for ham og resten af holdet.

Mikael Uhre måtte lade sig udskifte, da han i en nærkamp med Diks fik et vrid i knæet.

Indskiftede Mirko Divkovic var meget tæt på at score til 3-1, men han sparkede forbi bolden.

FCK satsede til sidst i håbet op en vital udligning, men det lykkedes aldrig. Dermed vandt Brøndby med 2-1 på hjemmebanen.

Brøndby har nu 18 point på kontoen, mens FCK står noteret for 25 point. Nu har FCK ikke sejret i de tre sidste Superliga-kampe, mens BIF tog deres anden Superliga-sejr i træk.