
AGF og Brøndby IF tørner sammen mandag aften, og ifølge Patrick Mortensen er det en speciel kamp, hvor størstedelen af presset ligger på de gulklædte.
Mandag aften tager Brøndby IF imod AGF, og det bliver en speciel kamp.
Det mener udeholdets Patrick Mortensen, der sætter ord på sine forventninger til opgøret.
“Det er en speciel kamp i sæsonen, som man glæder sig til længe. Der kommer en fantastisk kulisse på Brøndby Stadion, og vi får en god modstander, at stå overfor,” udtaler han til agf.dk og uddyber:
“Så jeg glæder mig meget til kampen, og vi kommer uden et stort pres – det ligger nok mere på hjemmeholdet, som skal følge op deres flotte sejr i Midtjylland forleden,” lyder det fra AGF-angriberen.
BIF vandt senest med 2-0 på udebane over FCM, mens AGF går ind til kampen med en sejr over FC Nordsjælland i bagagen.