FC København-profil før derby: Jeg er sulten

Foto: Dejan Obretković

Mohamed Elyounoussi har meldt sig klar til opgøret mod Brøndby, hvor FC København-profilen er sulten efter at spille. Det siger han inden kampen.

Brøndby og FC København tørner sammen søndag eftermiddag, og det er i sagens natur et afgørende opgør for begge hold.

Inden kampen udtaler FCK’s Mohamed Elyounoussi, at han er blevet sin skade kvit, og at han nu er sulten efter at komme på banen.

“Ja, (jeg er klar, red). Det er derfor, jeg er. Jeg har fået trænet godt, kroppen har det godt, og jeg er sulten efter at spille,” siger Elyounoussi til bold.dk og fortsætter:

“Jeg ville selvfølgelig gerne have haft nogle minutter i benene inden, men der er derby nu, og det ser jeg rigtig meget frem til. Vi er et godt sted nu,” lyder det fra nordmanden.

Løverne ligger på en aktuel 1. plads i Superligaen, mens Brøndby befinder sig på 4. pladsen.