En ny undersøgelse fra CIES Football Observatory viser, hvor meget de forskellige Superliga-klubber bruger U21-spillere.
CIES Football Observatory har lavet en undersøgelse, hvor de har afdækket, hvor meget de forskellige Superliga-klubber bruger spillere under 21 år.
De definerer en U21-spiller som en spiller, der ikke var fyldt 21 år på kampdagen.
Ikke så overraskende topper FC Nordsjælland listen, endda meget suverænt, idet hele 48,9 procent af spilleminutterne gået til spillere under 21 år.
Det er blandt andet talentfulde spillere som Andreas Schjelderup, Kamaldeen Sulemana og Oliver Villadsen, der er årsag til FCN’s førsteplads.
I den anden ende af skalaen finder man OB, hvor bare to procent af spilleminutterne ifølge undersøgelsen er gået til U21-spillere.
Nedenfor kan du få hele overblikket over, hvor mange procent af spilleminutterne, der gives til U21-spillere i de danske Superliga-klubber.
1. FC Nordsjælland, 48,9 procent
2. Brøndby IF, 18,8 procent
3. AGF, 14,9 procent
4. AaB, 14,3 procent
5. Lyngby BK, 14,1 procent
6. Vejle Boldklub, 12,8 procent
7. AC Horsens, 9,1 procent
8. FC København, 8,7 procent
9. FC Midtjylland, 5,7 procent
10. Randers FC, 4,1 procent
11. SønderjyskE, 3,2 procent
12. OB, 2,0 procent