AGF-spillere før Brøndby: Vil meget gerne vinde

Brøndby IF
Foto: Shutterstock

AGF-spillerne Mikael Anderson og Jesper Hansen slår forud for søndagens kamp mod Brøndby fast, at de meget gerne vil slutte sæsonen godt af med en sejr.

Der er ikke meget tilbage for AGF at spille for, men ikke desto mindre vil holdet gerne slå Brøndby i Superligaen søndag.

Det fortæller Mikael Anderson forud for opgøret.

“Det er AGF’s store historiske rival, så det er en kamp, vi meget, meget gerne vil vinde. Og jeg tænker også, at vores fans ville sætte pris på, at vi vinder over Brøndby IF,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

Også målmand Jesper Hansen ønsker en sejr.

“Vi er meget opsatte på at slutte godt af, fordi vi har været inde i en hård periode med dårlige resultater i de sidste kampe. Så det fylder meget for os, at få brudt den stime, vinde og dermed få sluttet godt af,” lyder det fra keeperen.

Opgøret fløjtes i gang søndag kl. 17.