Jóhannesson om FCK-exit: Jeg har lært meget

Foto: Dejan Obretković

FC København har solgt Ísak Bergmann Jóhannesson til Fortuna Düsseldorf, og midtbanespilleren siger, at han har lært meget af sin tid i den danske topklub.

Ísak Bergmann Jóhannesson er færdig i FC København, som har solgt islændingen til Fortuna Düsseldorf, der gør sig i den tyske 2. Bundesliga.

Tyskerne har aktiveret en klausul, der gør lejeaftalen permanent, og Jóhannesson er dermed fortid i FCK.

Her har han dog lært meget, siger hovedpersonen i forbindelse med afskeden.

“Jeg har lært meget i min tid i F.C. København, som er en fantastisk klub, som jeg har været stolt af at repræsentere,” udtaler Jóhannesson til fck.dk og fortsætter:

“Nu ser jeg frem til at fortsætte min udvikling i Düsseldorf, hvor jeg har haft en virkelig positiv sæson og er faldet rigtigt godt til,” siger han blandt andet.

Den 21-årige islænding nåede i alt 61 kampe for FC København.