Mandag blev det en realitet, at den danske Superliga bliver genstartet torsdag den 28. maj. Se slutprogrammet for grundspillet her.
Nu er det snart fortid med at se genudsendelser af gamle Superliga-kampe for at holde humøret højt.
Superligaen bliver nemlig genstartet torsdag den 28. maj, hvor opgøret står mellem AGF og Randers FC.
Se programmet for de resterende runder af grundspillet herunder:
Runde 21 (udsat kamp):
Torsdag 28. maj klokken 19: AGF-Randers.
Runde 25:
Fredag 29. maj klokken 19: Silkeborg-FC Nordsjælland.
Søndag 31. maj klokken 18: Esbjerg-AaB.
Mandag 1. juni klokken 14: Randers-Hobro.
Mandag 1. juni klokken 16: FC Midtjylland-Horsens.
Mandag 1. juni klokken 18: Lyngby-FCK.
Mandag 1. juni klokken 20: AGF-OB.
Tirsdag 2. juni klokken 19: Brøndby-SønderjyskE.
Runde 26:
Sidste runde i grundspillet, her spilles alle kampe samtidig søndag 7. juni klokken 17:
FCK-Randers.
SønderjyskE-Silkeborg.
AaB-AGF.
OB-Esbjerg.
Horsens-Brøndby.
FC Nordsjælland-FC Midtjylland.
Hobro-Lyngby.
Det forventes, at kampprogrammet til slutspillet vil komme i starten af juni måned og senest tirsdag den 9. juni.
Grundet pinsen, så bliver de fleste af kampene i runde 25 spillet mandag den 1. juni. Grundspillet afsluttes søndag den 7. juni, hvor alle kampe, traditionen tro, bliver afviklet samtidig, nemlig klokken 17.00.
“Så længe det ikke er muligt at spille med tilskuere på stadion, så er kamptidspunkterne ændret, så flest mulige kampe gøres bedst muligt tilgængelige for fodboldfans. Det gælder selvfølgelig kun indtil, der igen kan lukkes tilskuere ind,” skriver Divisionsforeningen i pressemeddelelsen.
Man regner med at den sidste Superliga-runde bliver spillet søndag den 26. juli.
Eftersom at planlægningen af de resterende kampe i de europæiske turneringer endnu ikke ligger fast, kan der komme mindre ændringer i datoplanen.