FC København er ude efter den georgiske landsholdsspiller Anzor Mekvabishvili, som gør sig på den centrale midtbane. Det skriver mediet Setanta Sports.
I øjeblikket er Superligaen gået i vinterhi, og FC København overvintrer på 3. pladsen.
Der er dog et godt stykke op til FC Nordsjælland på 1. pladsen, og det kalder på forstærkninger til Løvernes trup.
Og ifølge Setanta Sports kan der nu være en landsholdsspiller for Georgien på vej til den danske hovedstadsklub.
Mediet beretter således, at FCK har 21-årige Anzor Mekvabishvili på blokken.
Den unge midtbanespiller tørner til daglig ud for Dinamo Tbilisi, hvor han har udviklet sig til at være en vigtig profil.
Mekvabishvili kan dermed blive en potentiel erstatning for 34-årige Carlos Zeca, som er ude i resten af sæsonen med en alvorlig skade.
Talentfulde Anzor Mekvabishvili skulle også være på blokken i både Vitesse og polske Rakow.