FCM-spiller før FCK-brag: Har intet at tabe

Foto: NetSuperligaen.dk

FC Midtjylland og FC København brager sammen søndag aften, og ifølge Oliver Sørensen har midtjyderne ikke noget at tabe, og de skal have tre point.

Søndag aften spilles en vigtig kamp i Parken, når FC København tager imod FC Midtjylland.

Udeholdets Oliver Sørensen ser frem til opgøret, hvor han ikke mener, at FCM har noget at tabe.

“De her opgør har deres eget liv. Der er tænding på, og det er virkelig intenst. Jeg husker mange, der er bølget frem og tilbage med de sidste marginaler, som tit har været afgørende,” siger han til fcm.dk og uddyber:

“Vi skal have kampen over på vores præmisser. Prøve at se om vi kan presse dem i bund med vores pres og få udfordret dem med vores fart og den individuelle kvalitet, vi har,” forklarer Oliver Sørensen.

“Vi har ikke noget at tabe, vi skal have de tre point og ud over stepperne. Det er sjovt, at der ligger sådan en kamp her til sidst,” lyder det fra FCM-spilleren.

FCM er lige nu ét point efter FCK.