Fodbold betting er en anelse mindre tilfældighedspræget end andre hasardspil på nettet, da der trods alt er visse muligheder for at pejle sig ind på udfaldet. Der er i hvert fald mulighed for at foretage en vis sandsynlighedsberegning af udfaldet af den pågældende sportsbegivenhed. Det gælder især for fodbold, som er et af de største markeder indenfor sportsbetting. Her er det ofte en generel antagelse, at det er mest sikkert at spille på hjemmesejre end på uafgjort eller udesejr. Men har den antagelse overhovedet hold i virkeligheden? Hvad siger statistikken og hvilke parametre spiller ind i forbindelse med overvægt i betting på hjemmesejre. Det ser vi på i denne artikel.
Den psykologiske faktor
Mange som spiller på fodbold odds har en tendens til at tillægge hjemmehold en større værdi end udeholdet. Man har den opfattelse af styrken hos hjemmeholdet fremmes af at spille foran eget publikum. Den antagelse er heller ikke helt forkert.
Der vil altid være en vis fordel ved at spille på hjemmebane, da holdet bliver støttet af sine lokale fans. Omvendt kan det også siges, at udeholdet dermed vil have det sværere, fordi de netop vil føle et vis pres ved at spille foran et til tider fjendtligt indstillet publikum.
Geografiske parametre der taler for hjemmeholdet
Én ting er den psykologiske og mentale faktor ved at spille på hjemmebane. Noget andet kan være geografiske faktorer. I Danmark er der ikke voldsomt store udsving i geografi og vejrforhold om man spiller på et stadion i Nordjylland eller København. Derfor spiller den geografiske faktor ikke nogen større rolle i dansk fodbold.
Denne faktor kan dog blive ganske betydelig i andre egne af verden. Eksempelvis når det bolivianske landshold spiller deres hjemmekampe i hovedstaden La Paz i næsten 4000 meters højde. Landshold eller klubhold, der har hjemmebane i bjergene, vil kunne lukrere på den tynde luft, der kan forvolde modstanderne store problemer, som kampen skrider frem. Det skyldes manglen på ilt i luften, som vil påvirke enhver, der ikke normalt opholder sig i højderne.
Det styrkemæssige parameter
Det siger næsten sig selv, at det på ingen måde kan være en fast regel, at det altid er bedst at spille på hjemmeholdet. Det gælder uanset, hvilke faktorer, som er i spil. Nogle gange må man naturligvis tage styrkeforholdet i betragtning.
Selvom de ældre generationer stadig husker amatørholdet Skagens sejr over Brøndby i pokalturneringen i 1987, så er det naturligvis altid mere reglen end undtagelsen, at de stærkeste mandskaber sejrer – selv på udebane, mod de særligt svage hold. Det kræver naturligvis sin egen specifikke analyse at vurdere præcis, hvor store favoritter det pågældende udehold er.
Skader, karantæner og kampform
For at blive en bedre sportsbetter, bør man sætte sig godt ind i holdene, før man spiller. For der kan, udover de nævnte faktorer, naturligvis også være helt aktuelle faktorer, som spiller ind i enten hjemmeholdets eller udeholdets styrke på dagen.
Man gør klogt i at have læst op på diverse statistikker inden man eventuelt placerer sine penge på en hjemmesejr. For selvom alle ovennævnte faktorer er på plads, så kan elementer som skader, sygdom eller karantæner have stor betydning for holdenes indbyrdes styrkeforhold på dagen.
Selv info om nye sportsdirektører eller trænere på holdene vil kunne have en mærkbar effekt på holdenes kampform og gejst på dagen. Naturligvis afhængigt af om den nye ansættelse anses for værende positiv eller negativ for klubben.
Den uforklarlige mytiske faktor
Visse kampe står i et helt særligt skær og bærer nogle nærmest usynlige faktorer, der gang på gang afgør kampen til den samme side. Man ser det i alle ligaer – der findes bare historier om hold, der af uransagelige årsager ikke formår at vinde på visse udebaner – uanset hvor meget og hvor længe de har prøvet. Om disse ‘sikre’ hjemmesejre skyldes noget psykologisk eller decideret overnaturligt er uvist. Men faktum er, at der i sjældne tilfælde spiller nogle knapt så tydelige faktorer ind, der virker til at drille bestemte mandskaber, når de spiller mod et helt særligt hold.
Statistisk overvægt af hjemmesejre
Til slut kan vi meget passende tage et kig på den historiske statistik for at se om den bakker op om antagelsen af ‘sikre’ hjemmesejre. Statistikken i den danske Superliga slår ikke nødvendigvis fast, at det er sikkert at spille på hjemmeholdet. Men den slår fast, at hjemmeholdet vinder i flere tilfælde end modstanderen eller at kampen ender uafgjort. Ved nytår 2024/2025 var hele 43,6 procent af Superligaens kampe gennem historien endt med hjemmesejr. 30 procent var endt med udesejr, mens 26,4 procent var uafgjort.