Andersens Superliga-mål vandt Årets mål 2019

AaB-profilen Lucas Andersen blev overrasket af AaB-koryfæet Rasmus Würtz, da han troede, at han skulle til en “mental-samtale” i klubben.

DBU kunne fredag offentliggøre vinderen af årets mål 2019, og vinderen blev AaB’s Lucas Andersen.

Han modtog prisen for sit mål til 1-1 mod Hobro den 1. marts 2019.

Andersen tog et træk ind i banen fra kanten af feltet og afsluttede op i krogen efter 71 minutters spil. Det betød, at holdet snuppede et enkelt point.

De andre fem nominerede mål var:

– Jens Odgaard, U-21-landsholdet, 2-1 mod Nordirland
– Martin Braithwaite, Herrelandsholdet, 1-1 mod Irland
– Nanna Christiansen, Kvindelandsholdet, 14-0 mod Georgien
– Mikkel Damsgaard, FC Nordsjælland, 4-1 mod SønderjyskE
– Shkrodan Maholli, Silkeborg IF, 2-2 mod Esbjerg