Viborg-spiller: Kan ikke have hånden på ryggen

Foto: Dejan Obretković

Nicolas Bürgy begik straffespark i Viborg FF’s 3-0-nederlag mod AGF ved at have hånd på bolden, men han har svært ved at se, hvad han ellers kunne have gjort.

Søndag tog Viborg FF til Aarhus for at møde AGF, men det blev ikke den bedste kamp for udeholdet.

De endte således med at tabe 3-0 til de hvidklædte, som scorede deres første mål på et straffespark, som Nicolas Bürgy begik, da han havde hånden på bolden.

Men Viborg FF-stopperen havde efter kampen vanskeligt ved at se, hvordan han skulle have ageret anderledes i situationen.

“Jeg følte jo bolden på min hånd, og så vidste jeg godt, at der nok ville blive dømt et straffespark, men hvad skal jeg gøre,” siger Bürgy ifølge bold.dk og tilføjer:

“Jeg kan jo ikke hoppe derind og have min hånd på ryggen med det samme,” udtaler forsvarsspilleren.

Viborg FF indtager en aktuel 4. plads i Superligaens mesterskabsspil.