OB-spiller løber med rundens Superliga-mål

Det blev OB’s indskiftede profil, Bashkim Kadrii, der løb med rundens Superliga-mål.

OB besejrede Brøndby IF med 2-1 søndag, og sejren kom i hus efter en scoring af indskiftede Bashkim Kadrii i de døende sekunder af kampen.

Han skulle blot bruge omkring ti minutter på banen, før han kom på måltavlen i overbevisende stil og sikrede tre vigtige point til fynboerne.

Offensivspilleren udviste kølighed, da han blev matchvinder og det mål betyder, at han samtidig sikrede sig hædren som spilleren bag denne rundes Superliga-mål.

Med sejren indtager OB fjerdepladsen i Superliga-tabellen efter to spillerunder, mens BIF ligger på 5.-pladsen.