Khocholava om karrierestop: Svær beslutning

Foto: NetSuperligaen.dk

FC København-spilleren David Khocholava har valgt at indstille karrieren som følge af mange skader, og det har været en svær beslutning, fortæller han.

David Khocholava har valgt at indstille sin karriere som professionel fodboldspiller.

Det oplyser FC København på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at beslutningen skyldes de mange skader, stopperen har døjet med.

31-årige Khocholava sætter ord på den vanskelige beslutning.

“Det er en svær, men uundgåelig beslutning. Jeg har virkelig forsøgt og brugt utallige timer på at arbejde mig tilbage, men jeg er nødt til at se i øjnene, at der ikke er en vej tilbage,” siger han til fck.dk og fortsætter:

“Det er hårdt, men jeg er afklaret omkring det, og helbredet må komme først,” udtaler den georgiske forsvarer.

“Jeg har haft en fantastisk tid i København og FCK. Jeg har fået venskaber for livet, store oplevelser på banen og knyttet et stærkt bånd med klubben, byen og fansene især,” lyder det fra David Khocholava.

Khocholava kom til FCK tilbage i sommeren 2021.