AC Horsens rykkede fredag ud af Superligaen, efter man kollapsede og smed en 3-0-føring i en kamp mod Vejle, der endte 3-3.
AC Horsens har haft en svær sæson i Superligaen, og det har længe ligget i kortene, at den jyske klub ville være at finde i 1. Division efter sommer.
Det er nu en realitet for Horsens, efter de fredag kollapsede i et afgørende opgør på hjemmebane mod Vejle.
Hjemmeholdet kom foran med hele 3-0 efter 52 minutters spil, og selvom Vejle reducerede til 3-1 efter en god times tid, lignede det en Horsens-sejr.
I stedet blev det til et sandt kollaps for de gule, idet indskiftede German Onugkha scorede to sene mål for Vejle og sikrede dem det ene point og et hattrick til sig selv.
AC Horsens har efter 28 kampe hentet bare 20 point i denne sæsons udgave af Superligaen, hvor man bare har scorer 24 mål og lukket 49 ind i skrivende stund.
Samlet set er det bare blevet til fire sejre i de 28 forsøg.