FC København kunne søndag hæve eSuperliga-trofæet, da de som det første hold vandt titlen for anden gang.
FC København skrev historie søndag, de de for anden gang i ligaens historie kunne sikre sig trofæet.
Marcuzo, LordHjorth og MadsR vandt i Finals i en dramatisk kamp mod Lyngby Boldklub. Sejren endte med 2-1, men de måtte ud i en tredje kamp i finalen, efter at LordHjorth havde tabt den første, mens Marcuzo vandt den anden.
I den tredje kamp kom Marcuzo bagud, men han bevarede det kølige overblik og endte med at score tre mål, hvilket udløste en 3-2-sejr i den tredje kamp. Dermed var trofæet og de 180.000 kroner atter i FCK’s hænder.
“Vi har det super dejligt. Det er det, vi har kæmpet for hele sæsoner efter et svært grundspil, og nu står vi med titlen, og det er vi super tilfredse med. Vi troede på det fra starten af, og har set os selv som favoritterne. Det skal vi gøre. Derfor skulle vi også vinde i dag, og det gjorde vi,” fortalte Marcuzo efter finalen ifølge FCK.dk.
I kvartfinalen vandt løverne over Randers, mens de i semifinalen slog FC Midtjylland.
Det var samtidig LordHjorths andet eSuperliga-trofæ i træk, eftersom han i sidste sæson vandt titlen med Vejle Boldklub.