AGF-cheftræner slår fast: Vores held er fortjent

Foto: Dejan Obretković

AGF-cheftræner Uwe Rösler mener, at hans hold har fortjent det held, der spillede en rolle i weekendens vigtige 1-0-sejr over formstærke Viborg FF.

Det var ikke den mest polerede præstation, som AGF søndag leverede i den vigtige kamp mod Viborg FF.

Holdet endte dog alligevel med at få hevet en 1-0-sejr med hjem til Aarhus, og ifølge cheftræner Uwe Rösler var det helt fortjent, at hans mandskab fik lidt held med på vejen.

“Viborg er et klasse-hold, og de fik presset os langt tilbage på banen, og de fik lagt bolden i feltet, og vi kunne ikke forhindre de mange indlæg,” udtaler Rösler ifølge bold.dk og tilføjer:

“Man fortjener sit held. Sidste uge var vi meget uheldige, og i denne uge fortjente vi vores held,” lyder det fra AGF-cheftræneren.

AGF indtager en 4. plads i Superligaen, hvor man er seks point efter topholdet FC København, som dog har spillet en kamp mindre.